Kylling i hvidløgssauce

Tilføjet af: Ulla V


Har du et billede af denne
opskrift? Tilføj det her!
Tilføjet: 29. okt 2006, 15:33
Portioner/styk: 8
Forberedelse: 30 min
Tilberedning: 45 min
Land: Danmark
Årstid:
Højtid:
Kategori: Hverdag, Kylling
Tidspunkt: Aftensmad, Hygge / romantik, Weekend
Vist: 973 gange
Printet: 29 gange
Karakter: Ingen har stemt
Bruger kommentar: Ingen, Skriv ny

Ingredienser

1 kylling på ca 1,2 kg
olie til stegning
120 g løg
1 helt hvidløg
1 kvist frisk timian
lidt mel
1 dl hvidvin
1 dl. hønse- eller grøntsagsbouillon
12 sorte oliven, afdryppede
1 lille tsk finthakket basilikum
1 lille tsk finthakket purløg
1 lille tsk finthakket, bredbladet persille


Annonce:


Fremgangsmåde

Parter kyllingen i 8 stykker og krydr dem med salt og peber. Del hvidløget i fed, men bevar skallen på hvert fed. Det vil beskytte hvidløget mod at brænde på.

Opvarm olien på en pande og brun kyllingestykkerne sammen med hvidløgsfeddene. Kyllingestykkerne skal være gyldne på alle sider, og hvidløgsfeddene skal være bløde.

Tag både kyllingen og hvidløgsfed op af panden, efterhånden som de bliver brune. Pil hvidløgsfeddene og purer dem.

Opvarm olie i en gryde, evt. olien fra kyllingestykkerne. Hak løget og kom det i sammen med timian. Dæmp varmen, læg låg på og steg til løget er blødt. Husk at komme lidt salt til løget.

Kom kyllingestykkerne ned til løget, når det er godt stegt. Rør melet i og svits lidt. Hæld hvidvin i ved kraftig varme, så den fordamper. Lad det koge lidt ind under låg. Kom hvidløgspureen og så meget bouillon i gryden, at kyllingen næsten dækkes af den. Lad kyllingen snurre under låg i ca. 20 min.

Tag gryden af varmen og kom oliven, purløg, basilikum og persille ned til kyllingestykkerne. Vend godt rundt med en grydeske, så urterne giver smag til saucen. Kyllingen serveres varm.

Tip: Hvil man vil, kan man servere kyllingen kold på salatblade med vinaigrette til (1 spsk sherryeddike til 5 spsk. olivenolie, salt og lidt peber).


Kommentar

Denne tapa er en klassiker. Der findes mange varianter af den. Jeg foreslår en hvor man vender oliven og krydderurter i til sidst. Man skal ikke overdrive med krydderurterne, retten skal ikke bare smage af basilikum eller af persille - det er altid helheden der er vigtig.


Skriv kommentar til opskriften

For at kun skrive en kommentar til denne opskrift, skal du være logget ind på food4u.dk

Er du allerede medlem kan du logge ind i menu Mit food4u.dk, er du ikke medlem, kan du blive det gratis her

 
Reklamér på food4u.dk | Information | Personlige data | Regler | Kontakt food4u.dk
Copyright © 2000 - 2012 kjoelbaek.dk