AMOK I Wokken

Tilføjet af: executor3000


Har du et billede af denne
opskrift? Tilføj det her!
Tilføjet: 13. apr 2002, 17:33
Portioner/styk: 2
Forberedelse: Ikke angivet
Tilberedning: Ikke angivet
Land: Danmark
Årstid:
Højtid:
Kategori: Hurtig mad, For studerende
Tidspunkt: Aftensmad
Vist: 6785 gange
Printet: 262 gange
Karakter: 8 har stemt, karakteren vises ved 10 eller flere stemme
Bruger kommentar: 1 stk, Læs - Skriv ny

Ingredienser

Olie (Tidsel- el. rapsolie er fint), Ægnudler, Frisk hvidløg, Østerssovs, Vineddike (gerne balsamico), Majsmel (ikke Maizena el. majsgryn), Små friske chili (hvis du tør), Kød (2 tykstegsbøffer el. kylling-/kalkunschnitzler), Broccoli, Sukker (evt. farinen fra skabet)


Annonce:


Fremgangsmåde

- Læs kommentaren først!

> Hiv så mange nudler, du tror, at du kan spise, over i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække mens du laver resten, hvorefter du hælder vandet fra og lader dem dryppe af.
> Tænd under wokken for fuld hammer. Den kan ikke blive for varm.
> Pil og hak fem fed hvidløg. Skyl broccolien og skær den i små buketter. Hak 1-2 små chilifrugter og undgå berøring af kønsdele - egne som andres - i de næste par timer.
> På et andet skærebræt skærer du kødet i strimler.
> Hav 1 dl vand, vineddike, østerssovs, sukker og majsmel parat.
> Når wokken ryger, kommer du 1-2 spiseskefulde olie på, og når olien ryger, smider du det hakkede hvidløg på, mens du rører panisk.
> Mindre end et minut senere hiver du kødet på og drejer det hele tiden, indtil det er brunet.
> Nu kommer turen til broccoli-buketterne. Bliv ved med at røre (deraf ordet
stir-fry
).
> Kast 2 spsk østerssovs, vand og vineddike på. Mens det sprutter og damper, rører du kvikt 1 spsk majsmel ud i lidt vand, hælder det dernæst i wokken og rører rundt.
> Nudlerne lægges på en tallerken, wokretten hældes over og der pyntes med hakket chili.

- Nu må installationen være færdig.


Kommentar

Du kender følelsen, når du kigger dig over skulderen under installeringen af et nyt spil: "Hvem pokker har ædt 60 pizzaer og smidt æskerne på mit gulv"? Når din bit-forkalkede hjerne ræssonerer, at det er dig selv, undrer du dig ikke længere over, at dit ansigt ligner et bombekrater, og at din krop reagerer som en frakoblet P/S2 mus. Hvad nu? Du tager en beslutning: Nu skal det være slut med færdigkøbt lortemad i en periode! I køkkenet finder du sikkert kun lidt brun farin i bunden af et skab og en dåse makrel i tomat. Desværre er farinen hård som en sten og endnu værre: Makrellen har været åben siden Quake 2
s storhedstid. Men tag det roligt - hjælpen er på vej. Alle skal begynde et sted, helst dér, hvor de er i forvejen, hvilket vil sige: På bar bund. Skal man love noget som helst spiseligt selv, er man nødt til at købe et par småting først. Men, helt ærligt, hvis du har ventet syv år på Wizardy 8, har du vel også 20 minutter til at smutte ned i den lokale indvandrershop og handle. Før du går nogen som helst steder, så tjek lige, at du har adgang til en wok og en skarp kniv, ellers vil dine anstrengelser være som en BSE-kos fremtid: Dømt til døden.

En wok-ret er grundlæggende meget simpel. Man snitter alle ingredienserne på forhånd og tilbereder hele molevitten i en hæsblæsende fart i den rygende varme wok. Idéen er, at man ikke fjerner sig fra komfuret under tilberedningen - IKKE engang hvis éns ICQ laver lyde! Ingredienser, der gør igen, er hvidløg, god soja, chili, og så de to lettere frastødende sovse østerssovs og fiskesovs. Alle varene fås i et moderne supermarked, men det er langt sjovere at købe dem i en asiatisk indvandrerbutik.


Brugernes kommentar


Chili+kønsberøring=timevis af selvmedlidenhed, af Dreamweaver666 onsdag den 2. marts 2005, 03:28

Jeg var så kvik under en produktionen af en god gang hjemmelavet Guacamole efter at have hakket chilien at smutte på det lille hus og da jeg ikke var så fremsynet at vaske hænder først, endte jeg på min seng i 2 timer hvor verden kunne være udbrudt i fuld Atomkrig og jeg havde stadigt synes det var mere synd for mig! KAN SàABSOLUT IKKE ANBEFALES at prøve!


Skriv kommentar til opskriften

For at kun skrive en kommentar til denne opskrift, skal du være logget ind på food4u.dk

Er du allerede medlem kan du logge ind i menu Mit food4u.dk, er du ikke medlem, kan du blive det gratis her

 
Reklamér på food4u.dk | Information | Personlige data | Regler | Kontakt food4u.dk
Copyright © 2000 - 2012 kjoelbaek.dk